Æterisk olie & aromaterapi

Velkommen til bloggen om, hvordan du kan øge dit velvære ved hjælp af naturens egen skattekiste!

Nu er det på tide, at det planteudtræk, kendt som æterisk olie som i øvrigt ikke har noget med olie at gøre, får den opmærksomhed den fortjener. Du har fundet denne blog og det er nok fordi du, lige som jeg, er nysgerrig på hvor meget der egentlig kan hentes i naturens eget laboratorium så at sige.

Der findes mange fordomme, uvidenhed og myter omkring æterisk olie og Aromaterapi i det hele taget. Med denne blog vil jeg bidrage til at gøre aromaterapi til en naturlig del af din hverdag, ligesom jeg gerne vil “afmystificere” æterisk olie.

Det kræver rent faktisk en del viden at anvende . Hvis du godt kunne tænke dig at få mere styr på småskavanker, som fx.at få skovlen under forkølelser ved at tage dem i opløbet, halsbetændelse, stoppet næse , gøre noget for at afhjælpe “appelsinhud”, “tunge ben” og mange andre udfordringer i dagligdagen. Ja, så hæng endelig på her på bloggen!

 

Gå en skovtur!

Planter og træer er ikke bare nyttige eller pyntelige , de er faktisk med til at skabe balance hos os alle. Efterhånden er der en del videnskabelige undersøgelser der bekræfter hvad mange nok har mærket, nemlig at kontakt med planter er en glimrende kilde til at skabe harmoni når vi er stressede.

Japan har været fremme i nogen år. Siden 1982 har det japanske landbrugsministerium lanceret begrebet  “Shirin-yokun” altså et “skov-bad”. Det går ganske enkelt ud på at trave en tur i skoven, være nærværende og lægge mærke til i omgivelserne ; dufte, lyset, lyde, fuglesang…at være stille og bare optage alt hvad vi kan suge til os. Et sådan ” skov bad ” styrker immunforsvaret og sænker blodtrykket.

Faktisk udskilles terpener  af træerne i skoven, et beroligende molekyle ( som jeg senere  skal komme ind på) så det kan vist kun anbefales at tage på en tur i skoven og ” bade” i de grønne omgivelser. Især nu hvor skoven er så smuk lysegrøn og fuglesangen fantastisk…

God skovtur!