Tilgivelse giver ro i sjælen

Er du god til at tilgive ? Dig selv ? eller andre ?

Tilgivelse kræver faktisk styrke, storhed og en enorm indsigt i sig selv. Det kan være uhyggeligt svært at tilgive. Jeg véd det af egen erfaring, men hvis du begynder at tage dig bedre af  dig selv og blive bevidst om dine følelser; når du  linder på låget til de uretfærdigheder du uden tvivl har været udsat for; når du foretager en  form for selvransagelse og bliver enig med dig selv om at slippe alt det  mentale ragelse du render rundt og holder fast i, undskyld udtrykket. Da forstår du pludselig hvor anstrengende det er at holde fast på alskens hændelser og cementere med disse ord:   ” det tilgiver jeg aldrig”. For hvor svært det end måtte være og hvor meget det skriger til himlen at du er blevet uretfærdigt behandlet, så er det i virkeligheden dig selv du straffer ved at gå rundt med gammel nag.

Tænk på hvor let vi i “Fader Vor” siger: “forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere”….det er så let at fremsige, men at efterleve er straks en anden sag.

Tanker og følelser hænger meget nøje sammen, så hvis du går rundt og gemmer på gamle hændelser der har givet dig rifter og skrammer på sjælen, så er det reelt  med til at sætte barometeret på dit indre vejrlig, om jeg så må sige. Hvis du slæber på et arkiv med en masse gamle utilgivelige hændelser behæftet med en mængde følelser, ja så tager det plads og hober sig op, umærkeligt tåger du på en måde til  og  solen er ude af syne, for at blive i terminologien. Dine tanker og følelser  får igen udsyn til solen ( optimisme/ positivitet) hvis du bliver enig med dig selv om ikke at være tilfreds med en tåge af utilgiveligheder, som ikke skader andre end dig selv. Du bliver ganske enkelt bedre til at tackle livets genvordigheder ved oprigtigt og helhjertet at kunne tilgive.

Tilgivelse åbner vores hjerter og giver energi på en forunderlig måde.

Du kommer langt ved at kunne tilgive , faktisk  er tilgivelsen en kilde til  din egen sundhed . Det skyldes at tilgivelse i sig selv er helende, den er  plastret på  krænkelser du  har været udsat for. Hvis du vælger at bære nag, ja så fastholder du ligesom krænkelsen, du tager den med  til den næste dag, til næste måned måske slæber du på krænkelser i årevis. Jeg ved godt, at det er en ubevidst mekanisme, det jo netop derfor det kan være så svært at tilgive.  Men du skal ikke holde fast, du skal slippe. Arkiverede  følelser kan hentes frem (lige så let som at tænde en kontakt for at få lys i pæren) ved at tænke på på personen eller hændelsen. Tilgiv,  så de følelser der er arkiveret (og som når nu kigger i dit arkiv popper op igen) forsvinder fordi du har taget en beslutning om at tømme ud. Du er ikke fri når du ikke tilgiver.  Derimod fastholder du dig selv i en ubekvem situation, der i værste fald gnaver på dit helbred.

Sammenkoget af utilgivelige hændelser er med til at skabe et ugunstigt klima i din krop, en ubalance som er en glimrende forudsætning for alskens dårligdomme. Derfor er det ikke bare  befriende, men umådeligt vigtigt  at kunne tilgive.

Gennem min uddannelse i Aromaterapi har jeg lært en vigtig detalje, nemlig at det ikke så meget er den sygdomsfremkaldende virus eller bakterie der alene afgør om man får en infektion, som  det er terrænnet en bakterie eller virus lander på der er det afgørende. Terrænnet er vores krop. Så derfor er spørgsmålet om vi bliver  syge eller ej i høj grad afhængig af  i hvilken tilstand vores helbredstilstand befinder sig, om vores immunsystem kan afværge en indtrængende virus eller bakterie.

Og endelig dette:

Husk at kærligheden bliver større jo mere du sløser med den! Tilgivelse er en kærlig handling i første linje mod dig selv. Den giver dig ro i sjælen.

 

 

 

 

 

 

Gå en skovtur!

Planter og træer er ikke bare nyttige eller pyntelige , de er faktisk med til at skabe balance hos os alle. Efterhånden er der en del videnskabelige undersøgelser der bekræfter hvad mange nok har mærket, nemlig at kontakt med planter er en glimrende kilde til at skabe harmoni når vi er stressede.

Japan har været fremme i nogen år. Siden 1982 har det japanske landbrugsministerium lanceret begrebet  “Shirin-yokun” altså et “skov-bad”. Det går ganske enkelt ud på at trave en tur i skoven, være nærværende og lægge mærke til i omgivelserne ; dufte, lyset, lyde, fuglesang…at være stille og bare optage alt hvad vi kan suge til os. Et sådan ” skov bad ” styrker immunforsvaret og sænker blodtrykket.

Faktisk udskilles terpener  af træerne i skoven, et beroligende molekyle ( som jeg senere  skal komme ind på) så det kan vist kun anbefales at tage på en tur i skoven og ” bade” i de grønne omgivelser. Især nu hvor skoven er så smuk lysegrøn og fuglesangen fantastisk…

God skovtur!