Gå en skovtur!

Planter og træer er ikke bare nyttige eller pyntelige , de er faktisk med til at skabe balance hos os alle. Efterhånden er der en del videnskabelige undersøgelser der bekræfter hvad mange nok har mærket, nemlig at kontakt med planter er en glimrende kilde til at skabe harmoni når vi er stressede.

Japan har været fremme i nogen år. Siden 1982 har det japanske landbrugsministerium lanceret begrebet  “Shirin-yokun” altså et “skov-bad”. Det går ganske enkelt ud på at trave en tur i skoven, være nærværende og lægge mærke til i omgivelserne ; dufte, lyset, lyde, fuglesang…at være stille og bare optage alt hvad vi kan suge til os. Et sådan ” skov bad ” styrker immunforsvaret og sænker blodtrykket.

Faktisk udskilles terpener  af træerne i skoven, et beroligende molekyle ( som jeg senere  skal komme ind på) så det kan vist kun anbefales at tage på en tur i skoven og ” bade” i de grønne omgivelser. Især nu hvor skoven er så smuk lysegrøn og fuglesangen fantastisk…

God skovtur!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *